Sax-Trans løb 2012

Sax-Trans og Danske Fragtmænd løber.

Søndag den 30. september 2012, afholdt vi et motionsløb, for alle interesserede.

Vi startede fra Sax-Trans' Terminal, Kroggårdsvej 34-36, Sakskøbing, klokken 11:00.

Tilmelding skete ved at indbetale et beløb, til et kontonummer i Nordea, som man fik oplyst ved at sende en mail til [email protected] med ønske om at deltage, hvilken rute samt navn, adresse, og gerne alder og et mobilnummer.

Vejret var med os, og alt forløb uden problemer. Alle deltagere var meget glade og tilfredse med afviklingen og arrangementet som helhed. Vi havde, bl.a. takket være Danske Fragtmænd, rigtig mange gode præmier. Også mange handlende i Sakskøbing og omliggende byer havde sponseret flotte præmier. Bortset fra 4 hovedpræmier, til den hurtigste mand og hurtigste kvinde på hhv. 5 og 10 kilometerruten, gik alle de andre præmier ved lodtrækning. Der var 80 tilmeldte, og alle som fuldførte fik en præmie med hjem. Vi havde stor hjælp til den praktiske afvikling af arrangementet fra ”Vinklubben den Tørre Plet”. Begge ruter startede og stoppede ved vores terminal. 10 kilometerruten gik hele vejen omkring byen, plus en afstikker ud langs med Sakskøbings smukke fjord, forbi Maltrup Vænge Lystbådehavn, tilbage til byen og tilbage til terminalen igen.

Vi satser på fremover at gentage arrangementet den Sidste Søndag i September.

Tryk her for, at se ruten på 5 km

Tryk her for, at se ruten på 10 km